23948sdkhjf

Halm og fiberdug giver friske gulerødder

Selvom kulden hærger, kan landets avlere hver dag trække knasende friske gulerødder op af den frostkolde jord på grund af en særlig beskyttelse af marken.
Selv om temperaturerne fortsat har det med at snige sig ned i minusgraderne, er det muligt at høste gulerødder på daglig basis.

- Gulerødder har bedst af at stå i jorden, lige til de skal spises. Derfor lader vi en del af sidste års gulerødder stå på marken, så de holder sig friske. Vi høster dem løbende og leverer til supermarkederne fra dag til dag, indtil dette års nysåede gulerødder er klar til at blive spist fra juli, fortæller gulerodsavler Klaus Vestergaard.

Årsagen til, at gulerødderne ikke får frost er, at de er dækket af et beskyttende lag af fiberdug og halm, der omdanner jordens muld til et stort forrådskammer. Dermed ligger gulerødderne trygt og godt, indtil de bliver høstet.

Fra mark til marked
Når gulerødderne skal ud på supermarkedets hylder, sørger en traktor med børste for at feje halmen væk og fjerne fiberdugen. Herefter bliver et 30 centimeter dybt lag med gulerødder og jord skovlet op på laddet, der sorterer jord og sten fra.

- Så børster vi gulerødderne rene og vasker dem i rent vand, inden vi håndsorterer, pakker og sender dem til supermarkedet samme dag, som de er trukket op af jorden, siger Klaus Vestergaard.

Gulerodsfrø sås i marts, april og maj, og de første gulerødder er klar fra juli. Fra oktober måned dækkes gulerødderne til, inden vinteren sætter ind. På den måde er der friske gulerødder året rundt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063